Maleferie i Goa med kreativitet, indisk kultur og yoga
Lad præstationskravet blive hjemme.
En ferie hvor du får ladt batterierne op og kommer hjem med ny inspiration til maleriet.
Indien er kontrasternes land og meget forskellig, afhængig af hvor i Indien du er.
Her ved en af Goas sidste "uspolerede" strande, kan man få et afbræk i den lange vinter og nyde det tilbagelænede liv.
Her får du en ferie med indhold, hvor du både kan udvikle dig indenfor maleriet, møde den indiske kultur, dyrke yoga og fordybe dig i trygge rammer og deltage i fællesskabet som du har lyst til.
Jeg har været her mange gange og har god kendskab til de lokale, til de bedste steder at spise, dyrke yoga, handle og få den mest kyndige ayuervediske massage.
På malekurset er der fokus på fordybelsen, inspirationen og du vil få produceret en række mindre billeder.
Indien er fyldt med farver og mønstre og smagsfulde og duftende karryretter, så inspiration og sanseindtryk er der nok af - vi tager udgangspunkt i det vi møder.
I løbet af kurset vil du få små opgaver, du kan udfolde dig indenfor.
Præstationskravet kan du lade blive hjemme det er der nok af i hverdagen. Nyd istedet processen, de sjove workshops og at male i de skønneste omgivelser.
Jeg samarbejder med en dygtig og nænsom yogalærer og har lagt 3 gange yoga ind i programmet, så det er muligt at komme helt ned i tempo. Alle kan være med, uanset stivhed, erfaring og niveau, ligesom det selvfølgeligt er ok at udelade yogaen eller tilkøbe flere gange.
Der er også tid og mulighed for at dyrke mere yoga.
Indiske, engelsktalende gæstelærere inddrages og inspirationsture er en del af kurset.
Alle kan deltage:
Jeg er vant til at undervise differentieret og tager udgangspunkt i den enkelte, så derfor har jeg tilrettelagt et program hvor ALLE nåes og ALLE kan være med.
Også hvis du ikke har malet før og har lyst til at lukke op for maleverdenen.
Er du ny indenfor maleriet er her en god mulighed for at komme igang og få det mest basale indenfor maleriet på plads (farvelære opbygning af maleriet, ide osv.)
Er du mere rutineret maler eller inde i en kunstnerisk proces, vil du kunne bruge de oplæg jeg kommer med, til at udvikle dig og dit maleriske ståsted.
Processen er i fokus. Vi arbejder med at smide præstationskravet over bord.
Målet er en masse inspiration du kan arbejde videre med, når du kommer hjem.
Hytter med toilet og bad og små terrasser foran.
Stedet ligger fantastisk lige ud til havet og har sin helt egen afslappede atmosfære og hjælpsomt personale.
Det er muligt at vælge mellem 2 typer hytter :
Nybyggede stenhytter med terrasse og lille have.
Dettw er luksus udgaven med flisebadeværelse, fjernsyn og a/c.
Enkle bambushytter med terrasse, enkelt toilet og bad.
Flybillet:
Du køber selv din flybillet.
Jeg forslår fly med Qatar, men det kan gøres billigere.
Jeg er også gerne behjælpelig med at arrangere transport til og fra lufthavnen.
Det kan også være du ønsker flere dage i Goa udover kurset eller flyve med andre selskaber.
Udenrigsministeriets COVID information:
https://indien.um.dk/travel-and-residence/nycoronavirus-covid19
Tryk på fotoet og se video